|
Anmeldelse af: Pernille Aagaard og Steen Landsy (red.): Spirituel dialogNyt Aspekt og IKON Danmark, 2002. ISBN 87-89924-04-5. 117 sider. |
![]() |
Fra foråret 1999 og tre år frem mødtes en række repræsentanter for kirkelige og alternative holistiske miljøer fire-fem gange årligt for at tale sammen, og det er der kommet en bog ud af, hvor seks af deltagerne fortæller om deres liv, livssyn og udbytte af samtalerne.
I bogen repræsenteres Martinus' kosmologi af Søren Olsen, side 31-43. Bogen er interessant læsning, fordi den viser den for tiden så nødvendige vej til tolerance og gensidig forståelse for folk, der har forskellige verdensbilleder og religiøse opfattelser. Hvis den respekt og gensidighed, som kommer til udtryk i bogen, var almengældende i samfundet, ville meget se anderledes ud.
Samtlige gruppemedlemmer lægger i bogen vægt på lighederne og det, de som mennesker kan mødes om, men også uenighederne skinner tydeligt igennem. Især spørgsmålet om reinkarnation skiller vandene. Alligevel formår deltagerne at tale sammen, og de giver alle sammen udtryk for, at de har fået nedbrudt nogle fordomme og fjendebilleder. I stedet for har de opdaget, at "de andre" også er almindelige, ikke-fanatiske mennesker, og at deres synspunkter er velbegrundede og funderede i deres livspraksis.
Bogens bidragydere er:
Herudover har Steen Landsy og Steen Bonde skrevet forord, og Steen Landsy har interviewet de seks bidragydere om deres forhåndsindstilling og udbytte af samtalerne.
Rettelser, kommentarer og
forslag er velkomne. På forhånd tak! |